Når solidaritet blot bliver en floskel

Begrebet solidaritet er igen blevet moderne. Ordet bruges især af den røde fløj til at fremhæve sig som ”de gode” der tænker på de svage i modsætning til de blå og mere egoistiske mennesker. Men er det ægte solidaritet? Og hvor langt rækker solidariteten. Min pointe er, at flere af de ting socialister gør i solidaritetens navn ligefrem holder de svageste nede.

Men hvad er solidaritet… Selv forbinder jeg det med medmenneskelighed og ikke noget socialister har patent på. I Wikipedia defineres det som: samhørighed og sympati mellem mennesker, der viser det ved at hjælpe og støtte hinanden.

I solidaritetens navn kæmper socialisterne for en højere løn til arbejderne. Men høj løn holder de svage helt ude af samfundet. I usa findes mange servicejobs til lav løn for folk der ikke har stærke kompetencer. De kan derfor også finde et job, have noget at stå op til om morgenen, føle at der er brug for dem, bidrage til samfundet. Prisen er at mange i et job, der kræver almindelige kompetencer, har en lavere løn og knokler mange timer. Altså – de mange tager en ekstra tørn for at de svage kan få kvalitet og være med i samfundet. Se DET er solidaritet. Men her kæmper fagforeningen for højere løn og parkerer de svageste hjemme uden følelse af værdi og uden socialt netværk. Usundt for mennesket, usundt for samfundet.

Vestlige landes socialister forsvarer egne arbejdspladser på bekostning af verdens fattige. Når vi så har tilkæmpet os høj løn i den vestlige verden bliver vores produkter dyre. Men tænk – de kan også lave fine produkter i ulandene, og det til en langt lavere pris. Se det er jo ikke godt, for eksempelvis bananerne fra både Brasilien og Afrika er ret fine og lækre og det til lave omkostninger. Men det går jo ikke. For i Europa laver vi også bananer – godt nok ikke helt så flotte som de andre, og så er der jo ingen der køber dem. Så mister vi arbejdspladser. Løsningen hedder toldmure, og benyttes flittigt af USA og EU. Ved import af varer fra lande uden for toldmuren pålægges told – en kunstig ekstra omkostning der skal afholde os forbrugere fra at købe for mange varer fra lande udefra. Også de skal parkeres i inaktivitet, mens vi holder tale om, at de skal uddannes, og mens vi diskuterer, hvor mange milliarder vi skal sende som hjælp.

Jeg mener, at man på lang sigt bør arbejde for, at verdens udviklingslande i det mindste får lov at sælge varer på lige vilkår. Lige nu holder vi verdens fattigste mennesker nede for at bevare egne arbejdspladser og høj løn oveni. De fattige betaler altså for de rige. Socialisternes solidaritet stopper altså ved landegrænsen. De sender gerne milliarder i nødhjælp, men vil ikke lade landene selv kæmpe sig ud af fattigdommen på sund og lærerig vis.

Lad os få frihandel – se DET er ægte solidaritet, eller med et bedre udtryk medmenneskelighed. Sundt for mennesket, sundt for samfundet.

3F’s tunge skæbne

De var mastodonter, levede godt og dominerede men gik under, da tiderne skiftede. Dinosaurerne havde en storhedstid. Præcis som de røde fagforeninger. Analogien er slående.

Tiden er løbet fra 3F. Vejlegården straffes med livstruende tiltag. Havde de ikke haft overenskomst, var sagen en anden, men de HAR de – med konkurrenten til 3F, og DER hopper kæden af. 3F taler om fare for den danske model og arbejdsforhold. Men restaurantens ansatte HAR gode forhold, og er tilfredse. 3F skyder derfor LANGT over målet når skrald, post, annoncer og jobopslag blokeres.

Danskerne vil ikke begrænses i hverdagen, fordi nogen vælger en ”forkert” fagforening. Situationen skriger til himlen om et forbund, uden føling med befolkning eller medlemmer.

Folket bakker Vejlegården op og reserverer borde, støttemails strømmer ind.  Folk annoncerer på restaurantens vegne. Politikere bakker op, men Poul Erik Skov (PES) blotter sin afmagt og beskylder politikere for at drive plat på konflikten – en personlig ringeagt for den demokratiske modstander. Politikerne kommer, fordi de har ideologi og drømme for samfundet, som de vil kæmpe for – præcis som 3F. Det vidner om desperation hos 3F, der fremstår håbløst forældet og hellere burde sikre arbejdspladser end true restauranter og aviser med lukning.

3F hylder socialisme og solidaritet, men kampen mod Krifa er en kamp om markedsandele på kapitalistisk vis!!! 3F er dyrere end Krifa, og fremhæver kvalitet og rådgivning. Ikke et ord om rød partistøtte, og pengetanke til strejker. Danskerne har vendt den slags ryggen, og 3F’s satsning på konflikten bidrager til deres undergang.

3F har ikke set skriften på væggen.  Vi ønsker gode arbejdsforhold, men ikke rød partistøtte, pamperi og konflikt. Arbejdsmarkedets parter skal ikke slås, mens udlandet løber fra os. Tiden er løbet fra konflikt, vi har alle interesse i arbejdspladser.

3Fs metoder er lovlige, men ikke i orden. Hvis tiden er løbet fra loven, må den laves om, og heldigvis går debatten den vej. Jeg håber, vi kan modernisere og dermed fremtidssikre den danske model. En fagforening er et tilbud og genstand for konkurrence. Den bedste model får vores kontingent. Dinosaurernes tid er forbi!

EL's våde drømme: Dine aktier skal gøres værdiløse, banken skal køres af staten og du må ikke eje noget du kan tjene penge på

Det har været både ustyrligt morsomt nærmest frygtindgydende at følge de hårrejsende udmeldinger fra Enhedslisten om den åbenbart forestående revolution den sidste tid.

Morsomt fordi de konkrete politikpunkter er så urealistiske og langt ude at det er grinagtigt – frygtindgydende, fordi Johanne med sit image formår at tiltrække skuffede socialkammerater og de mange cafe-smarte-latte-vælgere der blot ønsker at vælge en politiker med et stærkt image. 14% har meningsmålingerne for nylig givet Enhedslistens sammenrend af forskellige slags socialister. Dermed er EL landets tredjemest populære parti.

Og hvor er det fantastisk at EL nu lægger kortene på bordet og viser sit sande ansigt. Flere partier burde gøre dette, men vinderstrategien i Dagens Danmark er desværre at sige så lidt som muligt, fordi midtervælgerne let skræmmes væk. Vi har fået et samfund hvor medierne beskylder befolkningen for ikke at gide at læse artikler med substans. Derfor har vi en flok politikere der satser på image og skarpe personlige udfald i stedet for samfundsmæssige betragtninger. Derfor har vi politikerlede og en vælgerflok der ikke kan se forskel på rød og blå. Det må man sige de er i gang med at lave om på i Enhedslisten.

Sandheden er at EL ønsker en revolution. En socialistisk revolution, der efter Per Clausens forudsigelser rammer os inden for de næste 20 år. Så galt tror jeg nu ikke det går, men skulle det blive til virkelighed kan vi så forvente følgende herligheder:

Dansk Politi skal nedlægges

Dansk militær skal nedlægges

(derefter skal vi bare regne med at både alle i DK og andre statsmagter opfører sig ordenligt ;-)

Fondsbørsen skal lukke – aktier er ifølge EL et misfoster

Virksomheder skal overtages af staten eller af medarbejdere

Bankerne skal også nationaliseres

EU skal nedlægges

Klassekamp hænger sammen med kvindekamp (gud fri mig dog for den sammenhæng)

Målet er et klasseløst kommunistisk samfund

En behovsstyret økonomi (gad vide hvem der finder ud af at prioritere alle vores behov)

Ejendomsretten forsvinder - Man må ikke længere eje noget der kan bruges til at producere med (hvor grænsen går, er uvist – man må gerne eje en tandbørste er udmeldingen, men du må altså ikke tjene penge på f.eks. at børste andres tænder med den – det skal nok blive let at kontrollere)

Der er lidt trækken-i-land for så vidt angår ,om der må bruges vold for at opnå dette socialistiske samfund, og om hvorvidt det tilkommer den nye magtelite at vurdere hvilke medier der må udgive deres frie ord. Vækker det associationer til noget vi har set før??? Jeg kan komme i tanker om en del fascistisk styrede samfund, hvor dette var gældende – ingen af disse synes nu at forekomme specielt velfungerende hverken på økonomi eller befolkningens lykke.

Nu er jeg virkelig spændt på at se de næste målinger for vælgertilslutningen til EL. Jeg tror desværre ikke drømmene om revolution har ændret markant ved resultatet.

De er søde nok socialisterne – de tror på det gode i mennesket. Socialismen er også i mine øjne den smukkeste ideologi, der findes, men den er så urealistisk at det er utroligt at der stadig findes folk der tror på at den vil fungere. Mennesket er ikke altruistisk – vi gør desværre ikke bare alle det bedste for fællesskabet – vi gør det bedste for vores børn og for os selv og dernæst – om noget – for andre vi holder af og til sidst for samfundet. De fleste af os kan se rimeligheden i at betale skat, så vi kan sørge for de få der ikke har mulighed for at bidrage. Men at tro at vi alle okser løs for et fællesskab hvor der sidder en udemokratisk magtelite og bestemmer hvad vi må eje og hvilke aviser der må udgives, det er som sagt både ustyrlig morsomt og frygtindgydende.

Slutteligt et dejligt morsomt citat fra arbejdernes kampsang Internationale. Nærlæs gerne teksten – jeg tror vi efterhånden er nået så langt ud i misforstået velfærd at rollerne i denne sang er byttet lidt om:

Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove,
vor ret kan ingen steder gro.
Lad os kaste åget af vor nakke!
Lighed fordrer: pligt for ret!
Med pligterne vi tog til takke,
nu tager vi vor løn for det.

BUPL's autopilot på regeringens aftale med KL - krævementalitet og forældet tankegang

Så faldt aftalen mellem regeringen og KL på plads. For BUPL burde det være gode nyheder - aftalen rummer nemlig en halv milliard til forbedring af kvaliteten i daginstitutionerne.......

Det kan BUPL hurtigt få vendt til noget negativt. BUPL mener, at det er uden effekt, hvis ikke pengene øremærkes til højere normering - altså flere ansatte. Der er intet til hinder for, at kommunerne bruger pengene på højere normering, hvis de mener det er det der løfter kvaliteten bedst.

Men udmeldingen er i mine øjne et udtryk for en unuanceret og forældet autotænkning. Der er IKKE en proportional sammenhæng mellem antallet af pædagoger og kvaliteten i en daginstitution. Mange steder er normeringen ganske rigtig for lav og giver ringere kvalitet. Men det der virkelig kan give et boost til institutionerne er bedre ledelse, og et generelt holdningsskifte i de institutioner der ikke fungerer godt. Der findes nemlig institioner der fungerer RIGTIG godt på samme normering som andre. Der er med andre ord så stor variation i kvaliteten ud fa samme normering at der må være noget andet der gør forskellen. Jeg er sikker på at det er ledelse og mentalitet. Og jeg har set det fungere så godt i mine egne børns instituion at jeg ikke kan få armene ned.

Her er der ingen der mukker - normeringen er en udfordring for dem men de står sammen om en positiv tilgang til det og løser det med planlægning. Alle forældre melder sommerferieplaner ind så personalets ferie kan planlægges godt. Skal man bruge pasning i de sene timer, skal man varsle det dagen før - den time inddrages nemlig til midt på dagen de dage der ikke er brug for den. Så er normeringen bedre til daglig. Dagens aktiviteter (og hvem der har deltaget i hvad) skrives på tavlen. Dermed kan den daglige forældresnak bruges på barnets udvikling og behov - "vores" pædagoger elsker at kunne bruge deres faglighed og har altid 100% styr på hvor i udviklingen hvert enkelt barn er - er det ikke fantastisk. Jeg har aldrig set dem stå samlet og slubre kaffe og ryge smøger - uden undtagelse er de bare ALTID i gang med at vejlede og ledsage og rådgive vores unger. Læringsprogrammer kommer "fra oven" fra det politiske miljø, men hos os klør de på med krum hals. Her er ingen snak om at det er"trukket ned over hovedet" - i hvert fald ikke til forældrene. Alle disse positive oplevelser er udtryk for en holdning skabt af ledelsen. Jeg kan ikke forestille mig bedre kvalitet ud fra den økonomi man har. Det er den slags jeg håber man kan skabe med puljen til kommunerne - en automatisk forøgelse af normeringen er ikke svaret på de udfordringer man har set senest i de københavnske vuggestuer.

Veluddannede pædagoger bidrager markant til kvaliteten og er ganske uundværlige, men ikke det eneste der skaber kvalitet. Jeg er sikker på at der rundt omkring hos politkerne i landets kommunalbestyrelser sidder folk der godt ved at der ikke er en en-til-en sammenhæng mellem antal pædagoger og kvalitet. Jeg håber at pengene bliver brugt på bedre ledelse.

Hellere være en grønlandsk sæl end et dansk svin

http://www.b.dk/nationalt/groenlaendere-demonstrerede-mod-magasin

Tænk over det.... skindet på dine Billi Bi støvler - hvor kommer det fra - pelskanten på din Canada Goose - hvor kommer den fra - skindet din lækre taske er lavet af - hvor kommer det fra - din pung, dine sko, din jakke... rigtig mange ting vi køber er produceret med skind - pels uden hår. 

Debatten om pels er komplet usaglig og irrationel. Da jeg for nylig besøgte Kopenhagen FUR kunne de fortælle, at forskere fra Ålborg Universitet havde konkluderet, at dyrevelfærden hos de danske minkavlere var langt bedre end hos den øvrige del af landbruget ! Det ligger MEGET langt fra det mediebillede danskerne præsenteres for. Et mediebillede der danner grundlag for vores holdninger og for vores forbrug.

Debatten om pels burde nuanceres langt mere. Man burde med god samvittighed købe produkter fra dyr, der har haft et godt og frit liv og har endt sine dage på et sekund. Men vi boykotter pels og køber skindprodukter fra dyr vi holder under kummerlige vilkår. 

Jeg går i sæl, fordi den har haft et frit og godt liv til den døde. Jeg gør det også fordi sælen spises og bruges på bæredygtig vis. Den har aldrig lidt under vores dyrehold, den er aldrig blevet overmedicineret, den har aldrig fået liggesår. Og nej grønlandske sælpels er IKKE fra babysæler og grønlændere dræber ikke sæler med kølle !!! Mediehysteriet om pels i det hele taget har ødelagt en meget vigtig indtjeningskilde for et sårbart grønlandsk samfund, og det er så uretfærdigt, at jeg ikke har ord for det.

Jeg går ikke i mink, men det skal stå andre frit for, hvis dyrene har haft det godt. Jeg har dog en moralsk tvivl der bunder i at dyret udelukkende er opdrættet til brug for beklædning. Men det værste må vel være skindprodukter fra vores landbrugsdyr... eller er det bedre fordi de dyr ikke er lige så "søde" som sælen??? provokeret? - det var meningen ;-) Debatten bør sparkes i gang - også selvom du er lodret uenig med mig

og internationaaaale slår bro fra kyst til kyst... eller hvad?

Først et lille citat fra arbejdernes kampsang: 

"Vi knuges under stat og love, Vi flås af skattens skarpe klo" Er det ikke smukt ;-)

Sådan. Mere alvorlig er sætningen: "og internationale slår bro fra kyst til kyst"

Jeg har allerede på FB fortalt, at jeg mistede alt for den ophøjede solidaritet, da det gik op for mig at den ofte stopper ved landets grænser. Altså ikke solidaritet med MENNESKER - men bare en kamp for danske/europæiske arbejdspladser og ofte på bekostning af udviklingen i rigtigt fattige lande. 

Her taler jeg f.eks. om toldmurene vi omgiver os med rundt om Europa og USA så produkter fra fattige lande ikke har en chance for at blive solgt. Det giver et ekstra prispres på fattige landes produkter og det går ud over arbejdsforholdene for vores medmennesker. Det giver også ringere produkter på hylderne. Det kender vi fra de lidt sølle spanske og afrikanske bananer vi køber, mens de fantastiske fra Sydamerika bukker under på prisen. Nix her ville et frit marked faktisk være langt mere solidarisk. Er det solidaritet?? Slår man så bro fra kyst til kyst???

Der er INTET galt med solidaritet. Jeg vi hellere kalde det medmenneskelighed, men det er ligegyldigt. Det kan undre mig, hvordan man løfter moralske pegefingre af liberalister i solidaritetens navn, og samtidig kan være tilhænger af at fattige lande skal have et RINGERE udgangspunkt for at sælge deres varer hos os. Lad dog forbrugerne vurdere hvad de vi betale for. Hvis lokale arbejdspladser er meget vigtige vil forbruget vise det - ligesom man ser det på eksempelvis dansk kød og danske grøntsager. 

Så mit ønske på denne dag i solidaritetens tegn (medmenneskelighedens tegn) er, at vi kan få fjernet det urimelige toldmure og lade de fattige lande løfte sig selv. De bør i det mindste have SAMME vilkår som vores egne producenter. Det vil give et bedre og mere varieret og også et billigere produktudbud. Det vigtigste er at det vil give bedre velstand i lande der er fattige. Vi skal ikke først holde fattige lande ned og så bagefter sende dem penge og "viden" om hvordan de udvikler sig. Vi skal bare holde op med at give dem urimelige vilkår.

Hvad der er godt for mennesker er godt for økonomi hvis man har lang nok sigt. Det gælder også her. Mennesker i fattige lande er ofte helt uden chancer for en bedre fremtid. Det er denne ulighed der giver vrede og frustration over vestens rigdom (selv under en stor krise). Det tror jeg godt jeg kan blive enig med socialisterne om. Men jeg vil lade landene selv skabe deres udvikling. Det er sundt - det har vi set herhjemme, hvor mange af vores holdninger er formet af tidligere generationers arbejdsomhed, flittighed, rettidig omhu og MEDMENNESKELIGHED. 

God første maj derude

Ledelse efterlyses

Så er vi der igen - en gammelkendt nyhed er dukket op igen - Sygefraværet blandt offentlig ansatte i ældreplejen er dobbelt så højt som i den private sektors ansatte i ældrepleje. Forskellen er stor 7,8 dagsværk i den private sektor og 16,1 dagsværk i den kommunale sektor....!

Men det er der faktisk RIGTIG gode grunde til.
Først og fremmest er der tale om hårdt fysisk arbejde, men det gælder jo for begge typer ansatte. Måske kan man tilsnige sig at pointere at private virksomheder kun byder en på en del af opgaverne - med overvægt på de opgaver der ikke er personlig pleje og dermed kræver håndtering og løft af vores medmennesker.
Samtidig forsvarer kommunerne sig med at de i ansættelsen i ældreplejen tager et socialt ansvar og har folk ansat der ikke ellers ville kunne få job i det private.
Når det så er sagt kommer vi til en ret vigtig pointe - sygefraværet i ældreplejen varierer nemlig stærkt mellem de enkelte kommuner. Læsø Kommune har således et gennemsnit på 7,6 dagsværk - og dermed et LAVERE gennemsnitligt fravær end i det private. Dragør er helt oppe på 22,8 dagsværk - altså et fravær der er tre gange så højt som i Læsø.
Andre vil måske efter bedste fordomme hævde, at private virksomheder i højere grad sparer og optimerer, men tilfredsheden blandt de ældre der modtager ydelserne er faktisk højere hos de der vælger en privat udbyder. Det KAN jo hænge sammen med at det høje fravær i den kommunale del giver anledning til mange skift i hvem der dukker op hos den ældre - med utryghed til følge.

Professionel ledelse efterlyses
Ledelsen bør i højere grad forsøge at afhjælpe de gener og skavanker, der følger med jobbet som ansat i ældreplejen. Skulle man være virkelig fremme i skoene kunne man jo overveje ordninger ,der inkluderer kiropraktor fysioterapeut, massage eller andre velvære-komponenter. Kommunerne har i forvejen samarbejde med disse grupper så mon ikke der kan findes en fornuftig model.

Men den vigtigste ændring er ledelse. For årtier siden begyndte en trend i den private sektor - en bevægelse væk fra at lade fagspecialister forfremmes til ledere med personaleansvar. Og ofte finder de forfremmede specialister sig selv med en ordentlig stak bureaukrati og papirnusseri, som de aldrig har drømt om og savner de faglige udfordringer i hverdagen. Det resulterer i ledelse der blander sig for meget i de faglige detaljer og mere eller mindre undgår at udøve den afgørende disciplin personaleledelse. Alt for ofte har ledelse af medarbejderne som mennesker været undervurderet. Ledelse har i den private sektor bevæget sig væk fra skrivebordsplaner og rykken rundt med medarbejderne som små ressourcebrikker til at omfatte motivation, trivsel, holdninger, moral, kommunikation og an lang række forhold der alle komplicers af et vi først og fremmest er dygtige selvstændige mennesker der også går på arbejde. Ledelse er i sig selv så kompliceret at det ikke er tilstrækkeligt at udøve faglig ledelse. Og det er min klare opfattelse, at det netop der det der er akilleshælen i den kommunale sektor. Alt for ofte hånes valget af en professionel leder med kommentarer om at vekommende ikke aner en pind om det fagområde der skal ledes. Men det gør jo netop medarbejderne. Og kan man finde større anerkendelse end at medarbejderne besidder den nødvendige kompetence i afdelingen???

Det er da i orden at melde sig syg, selvom man ikke fejler noget!
Et virkeligt kraftigt udtryk for, at der er behov for bedre ledelse, er holdningen til at melde sig syg uden at fejle noget, men fordi man har behov for lidt fridage. Konklusionen er godt nok helt tilbage fra 2007 og også fra CEPOS, men viser ikke desto mindre en både stor og relevant forskel mellem den private og offentlige sektor. Og så lidt politisk drilleri: En lille tragisk komisk pointe fra undersøgelsen er faktisk også, at den største forståelse for ulovligt fravær findes hos SF's vælgere ;-)

Eksempler tak....
Hvis man savner konkrete eksempler på hvad det er man som ledelse kan tage fat i med det samme viser CEPOS's undersøgelse at flertallet af de private:
* Fører statistik 67%
* Har tiltag der forebygger og håndterer stress 81%
* holder løbende samtaler 67%
Lidt færre (32-44%) supplerer med trivselsundersøgelser, politik for sygefravær, samtaler ved højt fravær og skriftlige advarsler.
Og stik mod fordommene er der blot 11% der har en økonomisk gulerod ved lavt sygefravær.
Se det er de mere håndgribelige tiltag der umiddelbart kan kopieres. Men det vigtige er ikke de konkrete tiltag. Det centrale er holdningen til ledelse og den måde den udføres på. At ledelsen kan se de menneskelige perspektiver er altafgørende for om tiltag som disse er virksomme for både ansatte og økonomi.

Den uundgåelige tanke om pengene...
En god og fornuftig (men rød) byrådspolitiker jeg kender har engang udtalt "Jeg ville ønske at det ikke altid handlede om penge". I min optik er det slet ikke det, det handler om. Ja - man får øje på besparelsespotentialet. Men når det er så vigtigt at kigge på pengene, så er det fordi de er knappe. De kommer ikke af sig selv. Masser af mennesker undværer fritid og familie for at gå på arbejde og tjene til sig selv og vores samfund. Så skylder vi os selv og  modtagerne af vores ydelser at vi bruger pengen bedst muligt. At nedbringe sygefraværet kan ikke gøres med pisk og kontrol. Det flytter kun fraværet væk fra de korte sygemeldinger til de lange. Vi skal sørge for at god ledelse opprioriteres i det offentlige til gavn for medarbejdere - tilgavn for modtagere af ydelser - til gavn for vores samfund. Det der er godt for mennesket er godt for samfundet hvis udsynet er langt nok!!! Hvis sygefraværet i den offentlige del af ældreomsorgen kunne komme ned på bare samme gennemsnit som i det private (som Læsø har formået) ja så kunne man frigøre KNAP EN MILLIARD kroner på årlig basis. Tænk hvor god nytte de kunne gøre hvis man brugte dem på bedre service i hårdt trængte områder.



(*)
Nyheden om sygefraværet er bragt i forbindelse med en undersøgelse bestilt af den liberale tænketank CEPOS. Link til notat om undersøgelsen på CEPOS' hjemmeside: http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/dobbelt-saa-hoejt-sygefravaer-i-den-kommunale-aeldrepleje-som-i-den-private/
Den 11 sider lange rapport udarbejdet af Mia Amalie Holstein kan findes på : http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/2012-04/notat_kommunaltfravaer_april12.pdf

Undersøgelsen om holdningen til ulovligt fravær kan findes på følgende link: http://www.cepos.dk/uploads/media/Det_er_da_i_orden_at_melde_sig_syg.pdf

Velkommen til virkeligheden og regeringsansvaret

Hvem havde nu forestillet sig det - det må siges at være hylende morsomt, når den liberale tænketank CEPOS i dag hylder den røde regerings skatteminister for sin udmelding om at der ikke er plads til vækst i den offentlige sektor og at skatterne ikke bør stige.

Jamen nu har jeg da aldrig - vil det sige at man ikke kan bruge flere penge end der er? Eller at skattetrykket i forvejen er højt???

Der var da ellers ingen ende på hy(k)leriet da den borgerlige regering holdt orden i økonomien. Ja det var jo nærmest som om de venstreorienterede politikere havde en slags patent på at være gode ordentlige mennesker der ville andre det godt. Var det ikke Villy Søvndal der åbent erklærede at Venstre var i gang med at udøve en VELFÆRDSMASSAKRE på det danske samfund. (en påstand der iøvrigt blev undersøgt og pure afvist af DR's program Detektor). Men nu er det ikke længere gratis at love i øst og vest om alle de goder der skal deles ud "når vi kommer til". For nu sidder de der - i magtens sæder og mærker realiteternes tunge ansvar og det går gradvist op for dem, at der ER ikke råd endnu.

Faktisk er det jo glædeligt at realiteterne er ved at gå op for SF. Jeg kan undre mig over, at Venstre først skulle beskyldes for at slagte samfundet, dernæst at krisen ikke var gået op for os, derefter en række flotte dyre løfter om velfærdsforbedringer fra SF og nu tilbage til at der ikke er råd til vækst. En mere slingrende kurs kan man vist ikke forestille sig på så kort en årrække.

Men SF's nye indsigt betyder lykkeligvis, at der er langt bedre chancer for en ansvarlig økonomisk politik og bedre udsigter til at redde den basale del af vores velfærd. Skrækscenariet med låntagning til overforbrug havde været den direkte vej til økonomisk ruin for familier, virksomheder og samfund og løftede pegefingre fra EU.

Så kære SF - vi byder Jer velkommen herude i virkeligheden. I er heller ikke onde, når i gør hvad der skal til for at skabe økonomi til fremtidens velfærd.

Betaling for udeblivelse fra operation

Så dukkede diskussionen op igen - Skal danskerne betale for udeblivelse fra en planlagt operation. Umiddelbart virker tanken jo helt rimelig. Sundhedsydelser er LANGT dyrere end de fleste mennesker forestiller sig. Det er et ret betragteligt beredskab der står til rådighed når en operation skal foretages - også selvom selve operationen er simpel.

Vi er ikke nået til størrelsen af betalingen endnu - man kan umuligt opkræve hele omkostningen ved udeblivelsen uden at belaste uforholdsmæssigt meget for de fleste. Man må derfor forvente et slags opdragelsesgebyr, der skal minde om, at det koster samfundet noget når man brænder hospitalet af - penge som det offentlige sagtens kan bruge til andre trængende områder.

At det overhovedet falder nogen ind ikke at melde afbud, er svært at forstå og resultaterne af forsøg med sms-påmindelser viser da heldigvis også at en stor del af udeblivelserne skyldes forglemmelser. Om huskepengene vil hjælpe på hukommelsen er jo en trossag. Man skal nok ikke gøre sig forhåbninger om at få dækket størstedelen af hvad udeblivelserne koster. Enkelte politikere moraliserer over den holdning der giver anledning til de mange udeblivelser. Men der er efter min mening også god grund til at granske den holdning danskerne mødes med i de offentlige systemer.

Jeg synes det er ganske rimeligt at kræve betaling ved udeblivelse. Men det er mindst lige så relevant at turde kigge i spejlet og sige at aflysninger medfører betaling til borgere der har afsat tid til operation. En operation kræver ofte at man tager fri fra arbejde, arrangerer at der er taget hånd om børnepasning, kørsel og andre praktikaliteter. En fridag fra arbejdet er ikke gratis og det er respektløst blot at forvente at borgerne uden besvær kan jonglere rundt med famlie, venner, børn og arbejdsplads uden videre.

Derfor - indfør betaling for udeblivelse fra operation - men også for aflysninger !