Begrebet solidaritet er igen blevet moderne. Ordet bruges især af den røde fløj til at fremhæve sig som ”de gode” der tænker på de svage i modsætning til de blå og mere egoistiske mennesker. Men er det ægte solidaritet? Og hvor langt rækker solidariteten. Min pointe er, at flere af de ting socialister gør i solidaritetens navn ligefrem holder de svageste nede.
Men hvad er solidaritet… Selv forbinder jeg det med medmenneskelighed og ikke noget socialister har patent på. I Wikipedia defineres det som: samhørighed og sympati mellem mennesker, der viser det ved at hjælpe og støtte hinanden.
I solidaritetens navn kæmper socialisterne for en højere løn til arbejderne. Men høj løn holder de svage helt ude af samfundet. I usa findes mange servicejobs til lav løn for folk der ikke har stærke kompetencer. De kan derfor også finde et job, have noget at stå op til om morgenen, føle at der er brug for dem, bidrage til samfundet. Prisen er at mange i et job, der kræver almindelige kompetencer, har en lavere løn og knokler mange timer. Altså – de mange tager en ekstra tørn for at de svage kan få kvalitet og være med i samfundet. Se DET er solidaritet. Men her kæmper fagforeningen for højere løn og parkerer de svageste hjemme uden følelse af værdi og uden socialt netværk. Usundt for mennesket, usundt for samfundet.
Vestlige landes socialister forsvarer egne arbejdspladser på bekostning af verdens fattige. Når vi så har tilkæmpet os høj løn i den vestlige verden bliver vores produkter dyre. Men tænk – de kan også lave fine produkter i ulandene, og det til en langt lavere pris. Se det er jo ikke godt, for eksempelvis bananerne fra både Brasilien og Afrika er ret fine og lækre og det til lave omkostninger. Men det går jo ikke. For i Europa laver vi også bananer – godt nok ikke helt så flotte som de andre, og så er der jo ingen der køber dem. Så mister vi arbejdspladser. Løsningen hedder toldmure, og benyttes flittigt af USA og EU. Ved import af varer fra lande uden for toldmuren pålægges told – en kunstig ekstra omkostning der skal afholde os forbrugere fra at købe for mange varer fra lande udefra. Også de skal parkeres i inaktivitet, mens vi holder tale om, at de skal uddannes, og mens vi diskuterer, hvor mange milliarder vi skal sende som hjælp.
Jeg mener, at man på lang sigt bør arbejde for, at verdens udviklingslande i det mindste får lov at sælge varer på lige vilkår. Lige nu holder vi verdens fattigste mennesker nede for at bevare egne arbejdspladser og høj løn oveni. De fattige betaler altså for de rige. Socialisternes solidaritet stopper altså ved landegrænsen. De sender gerne milliarder i nødhjælp, men vil ikke lade landene selv kæmpe sig ud af fattigdommen på sund og lærerig vis.
Lad os få frihandel – se DET er ægte solidaritet, eller med et bedre udtryk medmenneskelighed. Sundt for mennesket, sundt for samfundet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar