Når solidaritet blot bliver en floskel

Begrebet solidaritet er igen blevet moderne. Ordet bruges især af den røde fløj til at fremhæve sig som ”de gode” der tænker på de svage i modsætning til de blå og mere egoistiske mennesker. Men er det ægte solidaritet? Og hvor langt rækker solidariteten. Min pointe er, at flere af de ting socialister gør i solidaritetens navn ligefrem holder de svageste nede.

Men hvad er solidaritet… Selv forbinder jeg det med medmenneskelighed og ikke noget socialister har patent på. I Wikipedia defineres det som: samhørighed og sympati mellem mennesker, der viser det ved at hjælpe og støtte hinanden.

I solidaritetens navn kæmper socialisterne for en højere løn til arbejderne. Men høj løn holder de svage helt ude af samfundet. I usa findes mange servicejobs til lav løn for folk der ikke har stærke kompetencer. De kan derfor også finde et job, have noget at stå op til om morgenen, føle at der er brug for dem, bidrage til samfundet. Prisen er at mange i et job, der kræver almindelige kompetencer, har en lavere løn og knokler mange timer. Altså – de mange tager en ekstra tørn for at de svage kan få kvalitet og være med i samfundet. Se DET er solidaritet. Men her kæmper fagforeningen for højere løn og parkerer de svageste hjemme uden følelse af værdi og uden socialt netværk. Usundt for mennesket, usundt for samfundet.

Vestlige landes socialister forsvarer egne arbejdspladser på bekostning af verdens fattige. Når vi så har tilkæmpet os høj løn i den vestlige verden bliver vores produkter dyre. Men tænk – de kan også lave fine produkter i ulandene, og det til en langt lavere pris. Se det er jo ikke godt, for eksempelvis bananerne fra både Brasilien og Afrika er ret fine og lækre og det til lave omkostninger. Men det går jo ikke. For i Europa laver vi også bananer – godt nok ikke helt så flotte som de andre, og så er der jo ingen der køber dem. Så mister vi arbejdspladser. Løsningen hedder toldmure, og benyttes flittigt af USA og EU. Ved import af varer fra lande uden for toldmuren pålægges told – en kunstig ekstra omkostning der skal afholde os forbrugere fra at købe for mange varer fra lande udefra. Også de skal parkeres i inaktivitet, mens vi holder tale om, at de skal uddannes, og mens vi diskuterer, hvor mange milliarder vi skal sende som hjælp.

Jeg mener, at man på lang sigt bør arbejde for, at verdens udviklingslande i det mindste får lov at sælge varer på lige vilkår. Lige nu holder vi verdens fattigste mennesker nede for at bevare egne arbejdspladser og høj løn oveni. De fattige betaler altså for de rige. Socialisternes solidaritet stopper altså ved landegrænsen. De sender gerne milliarder i nødhjælp, men vil ikke lade landene selv kæmpe sig ud af fattigdommen på sund og lærerig vis.

Lad os få frihandel – se DET er ægte solidaritet, eller med et bedre udtryk medmenneskelighed. Sundt for mennesket, sundt for samfundet.

3F’s tunge skæbne

De var mastodonter, levede godt og dominerede men gik under, da tiderne skiftede. Dinosaurerne havde en storhedstid. Præcis som de røde fagforeninger. Analogien er slående.

Tiden er løbet fra 3F. Vejlegården straffes med livstruende tiltag. Havde de ikke haft overenskomst, var sagen en anden, men de HAR de – med konkurrenten til 3F, og DER hopper kæden af. 3F taler om fare for den danske model og arbejdsforhold. Men restaurantens ansatte HAR gode forhold, og er tilfredse. 3F skyder derfor LANGT over målet når skrald, post, annoncer og jobopslag blokeres.

Danskerne vil ikke begrænses i hverdagen, fordi nogen vælger en ”forkert” fagforening. Situationen skriger til himlen om et forbund, uden føling med befolkning eller medlemmer.

Folket bakker Vejlegården op og reserverer borde, støttemails strømmer ind.  Folk annoncerer på restaurantens vegne. Politikere bakker op, men Poul Erik Skov (PES) blotter sin afmagt og beskylder politikere for at drive plat på konflikten – en personlig ringeagt for den demokratiske modstander. Politikerne kommer, fordi de har ideologi og drømme for samfundet, som de vil kæmpe for – præcis som 3F. Det vidner om desperation hos 3F, der fremstår håbløst forældet og hellere burde sikre arbejdspladser end true restauranter og aviser med lukning.

3F hylder socialisme og solidaritet, men kampen mod Krifa er en kamp om markedsandele på kapitalistisk vis!!! 3F er dyrere end Krifa, og fremhæver kvalitet og rådgivning. Ikke et ord om rød partistøtte, og pengetanke til strejker. Danskerne har vendt den slags ryggen, og 3F’s satsning på konflikten bidrager til deres undergang.

3F har ikke set skriften på væggen.  Vi ønsker gode arbejdsforhold, men ikke rød partistøtte, pamperi og konflikt. Arbejdsmarkedets parter skal ikke slås, mens udlandet løber fra os. Tiden er løbet fra konflikt, vi har alle interesse i arbejdspladser.

3Fs metoder er lovlige, men ikke i orden. Hvis tiden er løbet fra loven, må den laves om, og heldigvis går debatten den vej. Jeg håber, vi kan modernisere og dermed fremtidssikre den danske model. En fagforening er et tilbud og genstand for konkurrence. Den bedste model får vores kontingent. Dinosaurernes tid er forbi!