Tanker fra Schweiz… om affaldssortering, samfundssind og offentlig kontrol

Efter sådan en tur uden for DK’s grænser kan man godt blive lidt eftertænksom.

I under mit besøg hos min veninde i Schweiz udtalte hun følgende:

Turister fra Schweiz og Tyskland der besvarer spørgeskemaer efter deres besøg i Danmark angiver det som et væsentligt kritikpunkt at de ikke kan komme til at sortere deres affald på sædvanlig vis…..

Men hvad er nu det. Går vi ikke og er selvfede på miljøområdet herhjemme? Tror vi ikke om os selv at vi er verdensmestre i miljø på samme måde som vi tror vi er mere kreative end resten af verden? Måske er det tid til at vågne op.

I det område min veninde bor i sorterer de affald i 8 forskellige typer – og glas selvfølgelig i tre forskellige farver. Batterier for sig, papir, metal, biologisk nedbrydeligt, restaffald osv…

Jeg forestiller mig hvad krav om en sådan sortering i Danmark ville medføre. Jeg kan mærke på mig selv og mine med-danskere at vi ikke er nået lige så langt rent holdningsmæssigt. Jeg tror ganske enkelt vi ville blive irriterede over hvor besværligt det nu skulle til at være og himle op om miljø-fanatisme.

Jeg synes det giver stof til eftertanke.

I Danmark har staten i årtier lovgivet om medmenneskelighed og hvor meget individet skal tænke på samfundet. Min tese er at jo flere regler man opstiller, jo mere flyttes fokus fra den rette ånd til blot at opfylde regler.

Vi har glemt vores medmenneskelighed og vi har glemt omtanken for fællesskabet, fordi vi har lagt ansvaret over på det offentlige.

Det har skadet vores sunde gode holdning til hinanden, vores ansvarsfølelse og vores fornuft.

Og her ville jeg godt anvise en løsning – men jeg kan kun komme frem til min grundholdning om at man KAN ikke regulere medmenneskelighed med offentlige regler.

Man KAN ikke regulere offerviljen for fællesskabet med love og forordninger.

Stat, Region og Kommune skal danne rammerne for menneskers liv og vilkår, ikke regulere i detaljen…..

God dag derude

Når solidaritet blot bliver en floskel

Begrebet solidaritet er igen blevet moderne. Ordet bruges især af den røde fløj til at fremhæve sig som ”de gode” der tænker på de svage i modsætning til de blå og mere egoistiske mennesker. Men er det ægte solidaritet? Og hvor langt rækker solidariteten. Min pointe er, at flere af de ting socialister gør i solidaritetens navn ligefrem holder de svageste nede.

Men hvad er solidaritet… Selv forbinder jeg det med medmenneskelighed og ikke noget socialister har patent på. I Wikipedia defineres det som: samhørighed og sympati mellem mennesker, der viser det ved at hjælpe og støtte hinanden.

I solidaritetens navn kæmper socialisterne for en højere løn til arbejderne. Men høj løn holder de svage helt ude af samfundet. I usa findes mange servicejobs til lav løn for folk der ikke har stærke kompetencer. De kan derfor også finde et job, have noget at stå op til om morgenen, føle at der er brug for dem, bidrage til samfundet. Prisen er at mange i et job, der kræver almindelige kompetencer, har en lavere løn og knokler mange timer. Altså – de mange tager en ekstra tørn for at de svage kan få kvalitet og være med i samfundet. Se DET er solidaritet. Men her kæmper fagforeningen for højere løn og parkerer de svageste hjemme uden følelse af værdi og uden socialt netværk. Usundt for mennesket, usundt for samfundet.

Vestlige landes socialister forsvarer egne arbejdspladser på bekostning af verdens fattige. Når vi så har tilkæmpet os høj løn i den vestlige verden bliver vores produkter dyre. Men tænk – de kan også lave fine produkter i ulandene, og det til en langt lavere pris. Se det er jo ikke godt, for eksempelvis bananerne fra både Brasilien og Afrika er ret fine og lækre og det til lave omkostninger. Men det går jo ikke. For i Europa laver vi også bananer – godt nok ikke helt så flotte som de andre, og så er der jo ingen der køber dem. Så mister vi arbejdspladser. Løsningen hedder toldmure, og benyttes flittigt af USA og EU. Ved import af varer fra lande uden for toldmuren pålægges told – en kunstig ekstra omkostning der skal afholde os forbrugere fra at købe for mange varer fra lande udefra. Også de skal parkeres i inaktivitet, mens vi holder tale om, at de skal uddannes, og mens vi diskuterer, hvor mange milliarder vi skal sende som hjælp.

Jeg mener, at man på lang sigt bør arbejde for, at verdens udviklingslande i det mindste får lov at sælge varer på lige vilkår. Lige nu holder vi verdens fattigste mennesker nede for at bevare egne arbejdspladser og høj løn oveni. De fattige betaler altså for de rige. Socialisternes solidaritet stopper altså ved landegrænsen. De sender gerne milliarder i nødhjælp, men vil ikke lade landene selv kæmpe sig ud af fattigdommen på sund og lærerig vis.

Lad os få frihandel – se DET er ægte solidaritet, eller med et bedre udtryk medmenneskelighed. Sundt for mennesket, sundt for samfundet.

3F’s tunge skæbne

De var mastodonter, levede godt og dominerede men gik under, da tiderne skiftede. Dinosaurerne havde en storhedstid. Præcis som de røde fagforeninger. Analogien er slående.

Tiden er løbet fra 3F. Vejlegården straffes med livstruende tiltag. Havde de ikke haft overenskomst, var sagen en anden, men de HAR de – med konkurrenten til 3F, og DER hopper kæden af. 3F taler om fare for den danske model og arbejdsforhold. Men restaurantens ansatte HAR gode forhold, og er tilfredse. 3F skyder derfor LANGT over målet når skrald, post, annoncer og jobopslag blokeres.

Danskerne vil ikke begrænses i hverdagen, fordi nogen vælger en ”forkert” fagforening. Situationen skriger til himlen om et forbund, uden føling med befolkning eller medlemmer.

Folket bakker Vejlegården op og reserverer borde, støttemails strømmer ind.  Folk annoncerer på restaurantens vegne. Politikere bakker op, men Poul Erik Skov (PES) blotter sin afmagt og beskylder politikere for at drive plat på konflikten – en personlig ringeagt for den demokratiske modstander. Politikerne kommer, fordi de har ideologi og drømme for samfundet, som de vil kæmpe for – præcis som 3F. Det vidner om desperation hos 3F, der fremstår håbløst forældet og hellere burde sikre arbejdspladser end true restauranter og aviser med lukning.

3F hylder socialisme og solidaritet, men kampen mod Krifa er en kamp om markedsandele på kapitalistisk vis!!! 3F er dyrere end Krifa, og fremhæver kvalitet og rådgivning. Ikke et ord om rød partistøtte, og pengetanke til strejker. Danskerne har vendt den slags ryggen, og 3F’s satsning på konflikten bidrager til deres undergang.

3F har ikke set skriften på væggen.  Vi ønsker gode arbejdsforhold, men ikke rød partistøtte, pamperi og konflikt. Arbejdsmarkedets parter skal ikke slås, mens udlandet løber fra os. Tiden er løbet fra konflikt, vi har alle interesse i arbejdspladser.

3Fs metoder er lovlige, men ikke i orden. Hvis tiden er løbet fra loven, må den laves om, og heldigvis går debatten den vej. Jeg håber, vi kan modernisere og dermed fremtidssikre den danske model. En fagforening er et tilbud og genstand for konkurrence. Den bedste model får vores kontingent. Dinosaurernes tid er forbi!

EL's våde drømme: Dine aktier skal gøres værdiløse, banken skal køres af staten og du må ikke eje noget du kan tjene penge på

Det har været både ustyrligt morsomt nærmest frygtindgydende at følge de hårrejsende udmeldinger fra Enhedslisten om den åbenbart forestående revolution den sidste tid.

Morsomt fordi de konkrete politikpunkter er så urealistiske og langt ude at det er grinagtigt – frygtindgydende, fordi Johanne med sit image formår at tiltrække skuffede socialkammerater og de mange cafe-smarte-latte-vælgere der blot ønsker at vælge en politiker med et stærkt image. 14% har meningsmålingerne for nylig givet Enhedslistens sammenrend af forskellige slags socialister. Dermed er EL landets tredjemest populære parti.

Og hvor er det fantastisk at EL nu lægger kortene på bordet og viser sit sande ansigt. Flere partier burde gøre dette, men vinderstrategien i Dagens Danmark er desværre at sige så lidt som muligt, fordi midtervælgerne let skræmmes væk. Vi har fået et samfund hvor medierne beskylder befolkningen for ikke at gide at læse artikler med substans. Derfor har vi en flok politikere der satser på image og skarpe personlige udfald i stedet for samfundsmæssige betragtninger. Derfor har vi politikerlede og en vælgerflok der ikke kan se forskel på rød og blå. Det må man sige de er i gang med at lave om på i Enhedslisten.

Sandheden er at EL ønsker en revolution. En socialistisk revolution, der efter Per Clausens forudsigelser rammer os inden for de næste 20 år. Så galt tror jeg nu ikke det går, men skulle det blive til virkelighed kan vi så forvente følgende herligheder:

Dansk Politi skal nedlægges

Dansk militær skal nedlægges

(derefter skal vi bare regne med at både alle i DK og andre statsmagter opfører sig ordenligt ;-)

Fondsbørsen skal lukke – aktier er ifølge EL et misfoster

Virksomheder skal overtages af staten eller af medarbejdere

Bankerne skal også nationaliseres

EU skal nedlægges

Klassekamp hænger sammen med kvindekamp (gud fri mig dog for den sammenhæng)

Målet er et klasseløst kommunistisk samfund

En behovsstyret økonomi (gad vide hvem der finder ud af at prioritere alle vores behov)

Ejendomsretten forsvinder - Man må ikke længere eje noget der kan bruges til at producere med (hvor grænsen går, er uvist – man må gerne eje en tandbørste er udmeldingen, men du må altså ikke tjene penge på f.eks. at børste andres tænder med den – det skal nok blive let at kontrollere)

Der er lidt trækken-i-land for så vidt angår ,om der må bruges vold for at opnå dette socialistiske samfund, og om hvorvidt det tilkommer den nye magtelite at vurdere hvilke medier der må udgive deres frie ord. Vækker det associationer til noget vi har set før??? Jeg kan komme i tanker om en del fascistisk styrede samfund, hvor dette var gældende – ingen af disse synes nu at forekomme specielt velfungerende hverken på økonomi eller befolkningens lykke.

Nu er jeg virkelig spændt på at se de næste målinger for vælgertilslutningen til EL. Jeg tror desværre ikke drømmene om revolution har ændret markant ved resultatet.

De er søde nok socialisterne – de tror på det gode i mennesket. Socialismen er også i mine øjne den smukkeste ideologi, der findes, men den er så urealistisk at det er utroligt at der stadig findes folk der tror på at den vil fungere. Mennesket er ikke altruistisk – vi gør desværre ikke bare alle det bedste for fællesskabet – vi gør det bedste for vores børn og for os selv og dernæst – om noget – for andre vi holder af og til sidst for samfundet. De fleste af os kan se rimeligheden i at betale skat, så vi kan sørge for de få der ikke har mulighed for at bidrage. Men at tro at vi alle okser løs for et fællesskab hvor der sidder en udemokratisk magtelite og bestemmer hvad vi må eje og hvilke aviser der må udgives, det er som sagt både ustyrlig morsomt og frygtindgydende.

Slutteligt et dejligt morsomt citat fra arbejdernes kampsang Internationale. Nærlæs gerne teksten – jeg tror vi efterhånden er nået så langt ud i misforstået velfærd at rollerne i denne sang er byttet lidt om:

Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove,
vor ret kan ingen steder gro.
Lad os kaste åget af vor nakke!
Lighed fordrer: pligt for ret!
Med pligterne vi tog til takke,
nu tager vi vor løn for det.

BUPL's autopilot på regeringens aftale med KL - krævementalitet og forældet tankegang

Så faldt aftalen mellem regeringen og KL på plads. For BUPL burde det være gode nyheder - aftalen rummer nemlig en halv milliard til forbedring af kvaliteten i daginstitutionerne.......

Det kan BUPL hurtigt få vendt til noget negativt. BUPL mener, at det er uden effekt, hvis ikke pengene øremærkes til højere normering - altså flere ansatte. Der er intet til hinder for, at kommunerne bruger pengene på højere normering, hvis de mener det er det der løfter kvaliteten bedst.

Men udmeldingen er i mine øjne et udtryk for en unuanceret og forældet autotænkning. Der er IKKE en proportional sammenhæng mellem antallet af pædagoger og kvaliteten i en daginstitution. Mange steder er normeringen ganske rigtig for lav og giver ringere kvalitet. Men det der virkelig kan give et boost til institutionerne er bedre ledelse, og et generelt holdningsskifte i de institutioner der ikke fungerer godt. Der findes nemlig institioner der fungerer RIGTIG godt på samme normering som andre. Der er med andre ord så stor variation i kvaliteten ud fa samme normering at der må være noget andet der gør forskellen. Jeg er sikker på at det er ledelse og mentalitet. Og jeg har set det fungere så godt i mine egne børns instituion at jeg ikke kan få armene ned.

Her er der ingen der mukker - normeringen er en udfordring for dem men de står sammen om en positiv tilgang til det og løser det med planlægning. Alle forældre melder sommerferieplaner ind så personalets ferie kan planlægges godt. Skal man bruge pasning i de sene timer, skal man varsle det dagen før - den time inddrages nemlig til midt på dagen de dage der ikke er brug for den. Så er normeringen bedre til daglig. Dagens aktiviteter (og hvem der har deltaget i hvad) skrives på tavlen. Dermed kan den daglige forældresnak bruges på barnets udvikling og behov - "vores" pædagoger elsker at kunne bruge deres faglighed og har altid 100% styr på hvor i udviklingen hvert enkelt barn er - er det ikke fantastisk. Jeg har aldrig set dem stå samlet og slubre kaffe og ryge smøger - uden undtagelse er de bare ALTID i gang med at vejlede og ledsage og rådgive vores unger. Læringsprogrammer kommer "fra oven" fra det politiske miljø, men hos os klør de på med krum hals. Her er ingen snak om at det er"trukket ned over hovedet" - i hvert fald ikke til forældrene. Alle disse positive oplevelser er udtryk for en holdning skabt af ledelsen. Jeg kan ikke forestille mig bedre kvalitet ud fra den økonomi man har. Det er den slags jeg håber man kan skabe med puljen til kommunerne - en automatisk forøgelse af normeringen er ikke svaret på de udfordringer man har set senest i de københavnske vuggestuer.

Veluddannede pædagoger bidrager markant til kvaliteten og er ganske uundværlige, men ikke det eneste der skaber kvalitet. Jeg er sikker på at der rundt omkring hos politkerne i landets kommunalbestyrelser sidder folk der godt ved at der ikke er en en-til-en sammenhæng mellem antal pædagoger og kvalitet. Jeg håber at pengene bliver brugt på bedre ledelse.

Hellere være en grønlandsk sæl end et dansk svin

http://www.b.dk/nationalt/groenlaendere-demonstrerede-mod-magasin

Tænk over det.... skindet på dine Billi Bi støvler - hvor kommer det fra - pelskanten på din Canada Goose - hvor kommer den fra - skindet din lækre taske er lavet af - hvor kommer det fra - din pung, dine sko, din jakke... rigtig mange ting vi køber er produceret med skind - pels uden hår. 

Debatten om pels er komplet usaglig og irrationel. Da jeg for nylig besøgte Kopenhagen FUR kunne de fortælle, at forskere fra Ålborg Universitet havde konkluderet, at dyrevelfærden hos de danske minkavlere var langt bedre end hos den øvrige del af landbruget ! Det ligger MEGET langt fra det mediebillede danskerne præsenteres for. Et mediebillede der danner grundlag for vores holdninger og for vores forbrug.

Debatten om pels burde nuanceres langt mere. Man burde med god samvittighed købe produkter fra dyr, der har haft et godt og frit liv og har endt sine dage på et sekund. Men vi boykotter pels og køber skindprodukter fra dyr vi holder under kummerlige vilkår. 

Jeg går i sæl, fordi den har haft et frit og godt liv til den døde. Jeg gør det også fordi sælen spises og bruges på bæredygtig vis. Den har aldrig lidt under vores dyrehold, den er aldrig blevet overmedicineret, den har aldrig fået liggesår. Og nej grønlandske sælpels er IKKE fra babysæler og grønlændere dræber ikke sæler med kølle !!! Mediehysteriet om pels i det hele taget har ødelagt en meget vigtig indtjeningskilde for et sårbart grønlandsk samfund, og det er så uretfærdigt, at jeg ikke har ord for det.

Jeg går ikke i mink, men det skal stå andre frit for, hvis dyrene har haft det godt. Jeg har dog en moralsk tvivl der bunder i at dyret udelukkende er opdrættet til brug for beklædning. Men det værste må vel være skindprodukter fra vores landbrugsdyr... eller er det bedre fordi de dyr ikke er lige så "søde" som sælen??? provokeret? - det var meningen ;-) Debatten bør sparkes i gang - også selvom du er lodret uenig med mig

og internationaaaale slår bro fra kyst til kyst... eller hvad?

Først et lille citat fra arbejdernes kampsang: 

"Vi knuges under stat og love, Vi flås af skattens skarpe klo" Er det ikke smukt ;-)

Sådan. Mere alvorlig er sætningen: "og internationale slår bro fra kyst til kyst"

Jeg har allerede på FB fortalt, at jeg mistede alt for den ophøjede solidaritet, da det gik op for mig at den ofte stopper ved landets grænser. Altså ikke solidaritet med MENNESKER - men bare en kamp for danske/europæiske arbejdspladser og ofte på bekostning af udviklingen i rigtigt fattige lande. 

Her taler jeg f.eks. om toldmurene vi omgiver os med rundt om Europa og USA så produkter fra fattige lande ikke har en chance for at blive solgt. Det giver et ekstra prispres på fattige landes produkter og det går ud over arbejdsforholdene for vores medmennesker. Det giver også ringere produkter på hylderne. Det kender vi fra de lidt sølle spanske og afrikanske bananer vi køber, mens de fantastiske fra Sydamerika bukker under på prisen. Nix her ville et frit marked faktisk være langt mere solidarisk. Er det solidaritet?? Slår man så bro fra kyst til kyst???

Der er INTET galt med solidaritet. Jeg vi hellere kalde det medmenneskelighed, men det er ligegyldigt. Det kan undre mig, hvordan man løfter moralske pegefingre af liberalister i solidaritetens navn, og samtidig kan være tilhænger af at fattige lande skal have et RINGERE udgangspunkt for at sælge deres varer hos os. Lad dog forbrugerne vurdere hvad de vi betale for. Hvis lokale arbejdspladser er meget vigtige vil forbruget vise det - ligesom man ser det på eksempelvis dansk kød og danske grøntsager. 

Så mit ønske på denne dag i solidaritetens tegn (medmenneskelighedens tegn) er, at vi kan få fjernet det urimelige toldmure og lade de fattige lande løfte sig selv. De bør i det mindste have SAMME vilkår som vores egne producenter. Det vil give et bedre og mere varieret og også et billigere produktudbud. Det vigtigste er at det vil give bedre velstand i lande der er fattige. Vi skal ikke først holde fattige lande ned og så bagefter sende dem penge og "viden" om hvordan de udvikler sig. Vi skal bare holde op med at give dem urimelige vilkår.

Hvad der er godt for mennesker er godt for økonomi hvis man har lang nok sigt. Det gælder også her. Mennesker i fattige lande er ofte helt uden chancer for en bedre fremtid. Det er denne ulighed der giver vrede og frustration over vestens rigdom (selv under en stor krise). Det tror jeg godt jeg kan blive enig med socialisterne om. Men jeg vil lade landene selv skabe deres udvikling. Det er sundt - det har vi set herhjemme, hvor mange af vores holdninger er formet af tidligere generationers arbejdsomhed, flittighed, rettidig omhu og MEDMENNESKELIGHED. 

God første maj derude